Slagelse Privatskole er en skole med klare og tydelige værdier, der former vores dagligdag og samvær.

På Slagelse Privatskole går dannelse og uddannelse hånd i hånd. Eleverne skal lære for livet. Slagelse Privatskole er garant for en høj faglighed, der giver den enkelte elev de bedst mulige forudsætninger for videre uddannelsesforløb. Men denne garanti kan ikke stå alene, og vi ønsker derfor samtidig at udvikle den enkelte elevs evne til at sætte begivenheder og både egne og andres handlinger ind i et større perspektiv. Denne evne gør det nemmere at forstå sin samtid og påvirke sin fremtid.

Det er med glæde og stolthed, at jeg byder jer indenfor på skolens hjemmeside, hvor I bl.a. kan læse om Slagelse Privatskoles formål og værdier, om vores forventninger til skolens elever og deres forældre. Skulle ordene vække jeres interesse, er I altid meget velkomne til at kontakte mig med henblik på besøg på skolen og en samtale om jeres barns kommende skolegang på Slagelse Privatskole.

Venlig hilsen,

Yurdagul Kizilkaya

Skoleleder